Formål:
Etiske regler skal styrke god kostvejlednings praksis; en praksis med respekt for klienten, som beder om hjælp.
Stk. 1: Kostvejlederens virke
A. Kostvejlederen skal arbejde samvittighedsfuldt og respektfuldt med klienten. Herunder skal vejlederen udvise omhu i sit faglige virke, og benytte midler og metoder som er forsvarlige for klienten, og som behandler er kvalificeret til at benytte.
B. Anbefalinger for klienten udformes i samarbejde med klienten i åbenhed og forståelse.
C. Kostvejlederen skal løbende føre journal under behandlingen af den enkelte klient.
• Klienten har til enhver tid ret til at modtage kopi af journalen.
• Journalen skal opbevares efter Registerlovens
bestemmelser
D. Kostvejlederen skal overholde lovgivningen, og skal derfor i sit virke ikke modarbejde og fraråde klienten at modtage de tilbud og den behandling, som klienten modtager fra det offentlige behandlingssystem.
E. Kostvejlederen skal kunne identificere klienter, som ikke først og fremmest har brug for kostvejledning. Kostvejlederen må forholde sig åben overfor andre behandlingsformer.
F. Kostvejlederen må kende livstruende symptomer, som kræver lægelig behandling og – om nødvendigt – opfordre til, at klienten opsøger lægelig behandling.
G. Kostvejlederen skal gøre formålet med behandlingen tydelig, og prisen samt ydelsens omfang bør være afklaret. Klienten skal på en saglig måde informeres om, hvad de kan forvente af behandlingen.
H. Kostvejlederen skal informere om mulige reaktioner og bivirkninger ved behandlingen.
Stk. 2: Tillid og uafhængighed
A. Kostvejlederen har tavshedspligt og taler derfor ikke om klientens forhold. Ved tværfaglig behandling er det naturligt og hensigtsmæssigt, at behandlerne udveksler erfaringer omkring klienten, under forudsætning af, at klienten har givet sit skriftlige samtykke til dette.
B. Kostvejlederen bør sikre faglig forsvarlig behandling, uafhængig af økonomiske interesser.
C. Kostvejlederen må ikke udnytte klienten.
D. Kostvejlederen skal kunne sandsynliggøre, at der er belæg for at ordinere kosttilskud.
Stk 3: Etisk råd
A. Etisk råd består af en uvildig person og to af foreningens medlemmer, heraf mindst et bestyrelsesmedlem.
B. Etisk råd vælges på FDK – Forenede Danske Kostvejlederes ordinære generalforsamling alle lige år.
C. Etisk råd underretter bestyrelse om sager og afgørelser.
D. Etisk råd kan irettesætte og give påbud. Såfremt irettesættelse/påbud ikke overholdes, kan medlemmet ekskluderes fra FDK. Beslutning herom påhviler bestyrelsen.
E. FDK’s bestyrelse har afgørende indflydelse ved sager, hvor parterne ikke kan nå til enighed.
Stk 4: Procedure ved klagesager
De etiske regler beskrevet i stk 1 danner ramme for etisk råds vurdering af klagesager, som måtte opstå på baggrund af henvendelse fra klient.
A. Etisk Råd behandler eventuelle klagesager fra klienter, som oplever, at foreningens etiske retningslinjer for god klinisk praksis ikke er blevet overholdt. Derudover behandler Etisk Råd klager fra nuværende medlemmer, tidligere medlemmer samt klager i forhold til foreningens afgørelser i relation til medlemskab og registrering.
B. Når Etisk Råd modtager en klagesag, skal rådet tage kontakt til klager og kostvejleder for at opnå indblik i sagens forløb.
C. Rådet skal mægle og hjælpe parterne til en aftale, som både klager og kostvejleder finder rimelig.
Begge parter skal høres i forhold til løsningsforslag til afgørelser i sagen.
D. Begge parter skal have indsigt i alt materiale, som indgår i sagen, indenfor 4 uger efter at anmodningen modtages af Etisk Råd.
E. Afgørelser i klagesager skal opfylde overstående krav og formidles skriftlig til begge parter.
Afgørelsen skal være velbegrundet.
F. En sag kan genoptages hos Etisk Råd indenfor 2 år fra afgørelsen er faldet, hvis der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget.
Etisk råd består af
Marianne Bjørn
Signe Sandfeld
Inger Würtz